Bestillingsarbejde / Glasopgaver

 

Kronglas ca. 50 cm.

Vi har en lang og bred erfaring med specialopgaver,

lige fra renovering af antikke glas til udvikling af nye designs.

Alle opgaver bliver udført af Christian Edwards i eget glaspusteri

eller med hjælp fra vores samarbejdspartnere.

Bestillingsopgaver modtages fra professionelle såvel som private 

og der gives altid et skriftligt tilbud inden opstart.

Venligst kontakt os på [email protected]  

eller ring på (+45)  40 17 01 34

 

“Trøffelklokken”  fra restaurant Søllerød kro i Nordsjælland.

Klokken stå som et af to udstillingstykker i restauranten til opbevaring af trøfler.

Inspirationen er myceliet fra svampen, som er formgivet i massive glastråde, 

viklet ind i hinanden og placeret på toppen af klokken. 

Skabt i samarbejde med køkkenchef Brian Mark Hansen.

 

 

"Caviartallerken"  (Søllerød kro)

“Caviarassiette”  eksklusivt skabt til kokkens signaturret.

Caviar og benske ligger i en tilpasset fordybninger i det massive glas.

Skabt i samarbejde med køkkenchef Brian Mark Hansen fra Søllerød kro. 

www.Søllerødkro.dk

 

Knivbuk (Restaurant Ensamble)

Knivbuk. Oprindeligt designet til Restaurant Ensemble 

En farvet glastråd snor sig igenne glasklumpen som

er bearbejdet så steakkniven passer ned i en rille.  

 

Logo til vinbaren Klase. De 6 rubinrøde glasdele indsat i væggen,

så det danner vinbarens logo. Glasset er belyst bagfra og giver

beskueren indtryk af at kigge på bundene af store vinflasker.

 

 

Dansk Brystkræft Organisation. Ærespris 2022 

Prisen er udført i flere lag af røde farver mellem lag af klart glas. 

Soklen er af massivt glas og graveret med den ønskede logo og tekst.

 

Lysekrone fra Det Kgl. Teater i København. 

Renoveringsopgave af 6 lysekroner i rundbuegangen i forbindelse

med H.M. Dronningens 50 års regeringsjubilæum i 2022.   

Skærme, kugler og assietter er udført i klart glas med optik.

 

Lampeglas til lysekrone (Christiansborg)

Christiansborg. Glasskærm til lysekrone i vandrehallen.

Skærmen er udført efter forelæg fra original skærm.

Kronglas til dør. Bestillingsopgave til ejendom i Nyhavn.

Renovering af vindue i “Madam Toftes Gaard” anno 1755.

Kronglaset er pustet og slynget ud til en flad skive.

Dette var en af de oprindelige teknikker man brugte til fremstilling af vinduer.

Glasset er blev genskabt efter et skår af det originale,

således det fremstår i en let grønlig farve med mange små urenheder og

mange fine bobler, som var tidstypiske for produktionen af vinduer i perioden.

 

Flagknop til Kunsthal Charlottenborg, København.

Flagstangen på hovedbygning mod Kgs Nytorv.

Nærbillede af flagstang på Kunsthal Charlottenborg.

Størrelsen er omkring 25 cm. i diameter. 

Flagknop blæst i rødt glas. ( privat bestilling )

 

Lampeskærm: En reproduktion efter et originalt lysbue glas

som har siddet i en fredet ejendom i Vendersgade, København.

Skærmen måler omkring 40 cm i højden og 25 i bredden.

 

www.copenhagenglass.dk

 

 

 

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial